Khybar (f. 1998) er storebror til Payman og bor ligeledes i Ringkøbing – sammen med sin kone Kathrine – og arbejder til dagligt som elektriker i en af byens større installationsforretninger.
Udover selv at bokse, så er Khybar træner for de unge talenter i den lokale bokseklub, hvor han både hjælper børneholdet og kampholdet.
Som bokser kendetegnes han især ved sin unikke fysiske styrke og er det, man kan kalde en rigtig slugger, hvilket næsten altid giver garanti for seværdig boksning og underholdende kampe. Khybar bokser i weltervægtsklassen.